| Tilbage |
Igen i dag var Marie først oppe - for at holde ungerne lidt i ro. De kunne ikke sove. De var jo lidt spændte på dagen!
Efter morgenmaden valgte jeg at gå en tur alene. Jeg var lidt morgengnaven og det skulle ud af kroppen igen!
Jeg gik en tur ind til Vrådal for at købe et par ting. Vi manglede batterier til vore fotografi-apparat og kulør til aftensmaden. Det med kuløren har jeg prøvet før. Sovsen er ikke helt den samme, når den ikke er brun!
Jeg måtte konstatere, at alle forretninger var lukket i Vrådal. Istedet gik jeg lidt rundt i byen, for at finde kirken. Vi havde nemlig talt om at gå i kirke til julegudstjeneste kl. 16. På et af byens hoteller kunne man tilmelde sig en bustur ud til gudstjenesten. Kirken viste sig at ligge 4 km. vest for Vrådal - altså ca. 7 km. fra Vrådal Hyttegrend. Jeg tilmeldte ikke nogen af os til busturen, for vi kunne lige så godt selv køre.
Tilbage til de andre. Mit humør var heldigvis blevet bedre af gåturen!
De andre havde haft travlt med at pynte juletræet og flytte rundt på alle møblerne i stuen, for at få plads til træet.
Gitte og Hans valgte at gå en tur op mod Venelifjell. Vi andre gik en tur ned til søen. Der var begyndt at komme is på den store sø og vi hyggede os med at kaste sten, grene og sneboldte ud på isen.
På vej tilbage til hytten drømte Marie om en tur i sauna, men jeg mente, at vi hellere måtte se Disney juleshow, der blev sendt kl. 14.
Da det var ved at være slut, dukkede Gitte og Hans op igen. De ville gerne slappe lidt af og droppede julegudstjenesten.
Vi andre tog afsted og fandt hurtigt frem til en lille hyggelig trækirke, der var stort set fyldt op. Vi var også i sidste øjeblik...
Gudstjenesten startede med et lille krybbespil med børn i 9 - 10 års alderen. Det var meget sødt. Ellers var gudstjenesten meget lig en dansk gudstjeneste. Præsten talte om en tur til Tyskland, Hannover og verdensudstillingen, hvor han havde besøgt "håbets hus". "Håbets hus" var temaet for hans juleprædiken.
Selv om kirken var lille, mødte vi alligevel et par stykker, som vi "kendte". Nemlig en af pigerne fra gårsdagens hestetur og ekspedienten fra sportsbutikken.
Da vi kom tilbage til hytten, ventede der os en liflig duft af god mad. Gitte var igang med at kreere aftensmaden!
Hun proklamerede alvorligt overfor børnene, at alle julegaver var væk! De blev noget overraskede og styrtede væk fra fjernsynet. De kunne snart berolige Gitte med, at gaverne skam lå på deres plads. De blev straks båret ind under træet.
Marie og Vibe blev sendt på jagt efter en "dansk" hytte, hvor de kunne tigge lidt sovse-kulør og snart var vi klar til at spise! Maden bestod af vildt mørbrad, utrolig mørt og lækkert kød. Dertil kartofler, en salatblanding med bl.a. kul, appelsiner og nødder. Lækkert! Dertil en supergod sovs - med kulør!
Jeg havde skældt ud over, at Marie havde lavet for lidt risalamande men efter sådan en hovedret var der næsten ingen af os, der kunne spise mere. Men appetitten blev holdt intakt - især hos Vibe og Lasse - lige indtil Gitte fandt mandelen. Så var alle mere end mætte!
Vibe og Lasse viste en forrygende (sjælden) evne til at kunne vaske op mens vi andre nød resten af portvinen. I det hele taget måtte jeg konstatere, at ungerne har den helt ideelle alder til jul og julegaver. De var i et strålende humør hele aftenen. Lasses øjne strålede af forventningens glæde!
Vi dansede rundt om juletræet og sang 5 - 6 sange, før ungerne blev sluppet løs på gaverne. En gave af gangen, der blev pakket behørigt op, før næste gave blev fundet - ganske som vi plejer at gøre. Lasse vidste, at den allerstørste gave var til ham. Det havde hans farmor fortalt ham. Så vi havde aftalt, at det skulle være den, der blev åbnet til allersidst, hvilket han gladeligt accepterede!
I starten så det ud til at vi ville blive forfordelt med gaveantal men Gitte og Hans halede godt ind på os til sidst.
Da vi nåede den sidste gave - den største - var Lasse meget spændt. Vibe læste kortet: "Til Hans..." Hans sprang op og sagde: "Det er da løgn!". Lasse nåede slet ikke at reagere, før vi fik korrigeret, at gaven var til Lasse. Det viste sig at være et skateboard. Lasse proklamerede straks, at han hellere ville have et løbehjul. Det var han fast besluttet på og nåede slet ikke at vise tegn på ærgrelse over, at han slet ikke kunne bruge den pakke, som han havde ventet så længe på! Det var meget flot gået af purken!
Efter gaveshowet blev det til en times afslapning med snoller, kaffe og en kold øl. Jeg skulede et par gange til gaven fra Gitte og Hans - 3 miniatureflasker med whisky. Uhm! Dem ville jeg glæde mig til!
| Tilbage |